Når vi taler om mandens fertilitet, taler vi som regel om hans sædkvalitet. Manden danner hele tiden nye sædceller. Det tager ca 3 måneder at danne en ny sædcelle, og derfor kan de hele tiden blive påvirket i både en positiv og negativ retning, alt efter hvad han udsættes for og udsætter sin krop for.
Der er flere parametre, der spiller ind på sædkvaliteten, og der er forskellige værdier, der alle skal være opfyldte, for at sædkvaliteten er normal. Man måler kvaliteten i antallet af levende sædceller (densitet), cellernes udseende (morfologi), deres bevægelighed (motilitet) og mængden af sæd i en prøve (volumen).
Ifølge WHO er sædkvaliteten normal, hvis en ejakulation har en volumen på minimum 1,5 ml med mindst 39 mio. sædceller i. Herudover skal minimum 40% af cellerne være levende og bevæge sig korrekt fremad (motilitet), og 4% skal have normal form (morfologi).
Men når man måler på mandens sædkvalitet undersøger man naturligvis ikke alle parametre som kan påvirke hans fertilitet. Han kan blandt andet have næringsmangler, forhøjet inflammation eller ophobede toxiner i kroppen, som kan spænde ben for hans fertilitet.
Ifølge Sundhed.dk er der hos ca. halvdelen af alle infertile par faktorer hos manden, som nedsætter parrets graviditetschancer, og hos 1/3 af parrene er manden den direkte årsag. Generelt er danske mænds sædkvalitet dalende. I en stor undersøgelse fra november 2017 fandt man ud af, at sædkvaliteten er faldet med 50-60 procent fra 1973 til 2011 for europæiske, nordamerikanske og australske mænd.
Ca. 15% af danske mænd har så lav sædkvalitet, at man forventer, de vil have behov for hjælp til at gøre en kvinde gravid. Ca. 40% af danske mænd har en lettere nedsat sædkvalitet, hvor koncentrationen er lavere end 40 mio./ml, og dette vil statistisk set give en øget risiko for, at tiden til at en ønsket graviditet opstår, er længere.
Fordi manden hele tiden danner nye sædceller, vil sædproduktionen hele tiden påvirkes af mandens næringsindtag og hans livsstil. Den mad han spiser kan blandt andet påvirke det samlede antal levende sædceller i en sædprøve, sædcellernes fysiske fremtoning altså deres morfologi, deres svømmeevne eller motilitet, og også kvaliteten af den DNA de bærer.
Men også mandens livsstil spiller en stor rolle. Forskning viser hvordan en stillesiddende livsstil uden særlig bevægelse har en dårlig effekt på fertiliteten. Rygning belaster blandt andet kroppen både ved at fylde den med frie radikaler men også toxiske stoffer der let ophobes. For meget varme om testiklerne, både i form af feber indefra, men også fra fx høj varme i sædet eller en bærbar computer der altid placeres i skødet. Overvægt giver i sig selv også en øget risiko for nedsat fertilitet og det anbefales at manden taber sig hvis han er overvægtig. Det anbefales også at parret dyrker sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen.
Særlige næringsstoffer til mandens fertilitet:
Selen. Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.
Coenzym Q10. Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.
Zink. Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis.
Der er udover de ovennævnte lavet forskning på effekten af en del andre mikronæringsstoffer. Blandt andet C , D og E vitamin.
Læs i øvrigt også blogindlæg om fertilitet generelt for at få flere tips til at styrke den mandlige fertilitet.
Ovenstående er tænkt som en inspiration til hvor man som mand kan begynde at kigge hen, hvis man ønsker at optimere sin fertilitet. Det skal dog siges at vi naturligvis alle er forskellige, og kan have forskellige behov alt afhængigt af ens nuværende tilstand. Ved et forløb hos en ernæringsterapeut, vil der tilrettelægges et individuelt program for den enkelte klient til bedst muligt at støtte fertiliteten.
Hvis I som par har et ønske om at forbedre jeres chancer for at undfange, vil det altid give bedst mening at I begge kommer ind til en konsultation eller et forløb sammen.
Comentarii