top of page

"Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin"

- filosoffen Hippokrates

IMG_9501.jpg

Hedda Løvenhøj

Fra sygeplejerske til ernæringsterapeut.

I størstedelen af mit arbejdsliv har jeg dedikeret mig til sygepleje, især inden for børn og familier. Mit arbejde spændte fra akut sygepleje til komplekse kroniske tilstande, og jeg har også haft ansvar i ambulante enheder.

Min nysgerrighed påvirkedes afgørende, da jeg som forskningsassistent deltog i studier om børneastma. Her opdagede vi, hvordan kosttilskud under graviditeten kunne påvirke barnets astmaanfald senere i livet. Denne indsigt vækkede min interesse for kostens rolle i kroppens funktion.

På et personligt plan oplevede jeg, hvordan stress påvirkede min egen krop, herunder fertilitet, hormonelle ubalancer, hud, psyke og energi. Denne erkendelse, kombineret med en ernæringsterapeutuddannelse, motiverede mig til at følge mit hjerte og etablere min egen klinik for ernæringsterapi.

Cabbage

Min mission.

Mit ønske er at hjælpe mennesker, der ønsker en ændring. Og at have tid og overskud til at komme hele vejen rundt om den enkelte klient.

Mit udgangspunkt vil ofte starte i kosten. Men det er dog sjældent, at man kan nøjes med udelukkende at arbejde med kostens sammensætning. Der kan være mange andre parametre, som skaber ubalancer i kroppens funktioner. Livsstil, gener, miljø og adfærd kan i høj grad påvirke, hvordan vi fungerer. 

Derfor vil der aldrig være en enkelt løsning, der kan passe til alle. Hver konsultation tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dennes behov og oplevelser.

Min tilgang er helhedsorienteret, og mit mål er at skabe en meningsfuld forandring for alle, der vælger at tage rejsen mod bedre sundhed og velvære sammen med mig.

Girl with Bowl of Poke

​

Uddannelse

Ernæringsterapeut DET, uddannet fra Center For Ernæring og Terapi (CET). Efterfølgende opfulgt med årlige ajourføringskurser.

​

Sygeplejerske, uddannet i København i 2006.

11 år i Børne- og Ungekirurgi Rigshospitalet,

5 år på forskningsinstitutionen COPSAC

For nuværende tilknyttet Børne- og ungeafdelingen på Holbæk Sygehus

​

Uddannet uroterapeut fra Göteborg universitet, specialuddannelse indenfor det urogenitale felt.

​

Uddannet ungeambassadør fra Ungdomsmedicins Videnscenter på Rigshospitalet

​

bottom of page